Naturmotion i Thise Bakker

THISE:Naturvejlederne i Brønderslev Kommune inviterer søndag 21. maj alle interesserede til naturmotion i Thise Bakker. Naturvejleder Hans Peter Johansen vil efter en kort opvarmning tage deltagerne med rundt i det flotte kuperede område ved Thise Kirke.Deltagerne vil komme med rundt på stier og veje og opleve de flotte forårsskove. Der gøres enkelte stop undervejs hvor Hans Peter Johansen vil give en naturlig forklaring på de naturfænomener deltagerne har mødt på turen. På Guldbjerg indtages den medbragte kaffe. Stavgængere er velkomne til at medbringe stave. Turen indledes ved parkeringspladsen ved Thise Kirke og varer ca. to timer. Der er mulighed for at få mere information om naturvejledernes ture i folderen “Oplev naturen” . Folderen kan fåes på biblioteket , turristkontoret og i folderkassen ved Naturskolen. - Alle turene er gratis og kræver ingen tilmelding, understreger naturvejlederne.