Naturparadiset tager form

De første plantninger i den nye Drastrup Skov er nu ved at blive så gamle, at man kan fornemme den store skov, der er på vej

Erik Dalsgaard: - Størstedelen af den nye Drastrup Skov er en blandet løvskov med bl.a. bøg, eg, bævreasp og pil. Foto: Torben Hansen
1. april 2017 14:08

To musvåger kredser på lune opvinde over den unge skov. Først den ene vej, så den anden.

På en slette mellem træerne står et par rådyr og betragter trygt de forbipasserende skovgæster, alt imens en bogfinke synger for at vise, at foråret er på vej.

Naturen trænger sig på, selv om vi er tæt på Aalborg.

Tagene på de store butikker i City Syd ses tydeligt i horisonten, når man står på de høje bakkedrag i den nye Drastrup Skov syd for Aalborg.

- For hvert år, der går, bliver skovpræget mere og mere tydeligt, siger en tilfreds skovfoged Erik Dalsgaard fra Naturstyrelsen Himmerland.

De første tilplantninger i Drastrup Skov skete i 1991. Siden da har det storstilede projekt i mere end en forstand taget form. Dels er mange træer nu ved at blive så store, at flere store skovpartier er ved at få skovpræg, og dels bliver det tilplantede areal stadig større.

- Vi har nu plantet 370 hektar skov ved Drastrup, siger Erik Dalsgaard.

Når arbejdet med at etablere Drastrup Skov er helt færdigt, vil skoven være 650 hektar stor.

Området omkring Aalborg er en relativt skovfattig, og derfor skal skovrejsningen ved Drastrup give de lokale borgere i det sydlige Aalborg samt Svenstrup, Skalborg og Frejlev bedre adgang til skov og dermed også til gode naturoplevelser.

Skoven vil derudover også forbedre biodiversiteten.

Endelig skal den nye skov også sikre fremtidens vandforsyning.

- At sikre både grundvandsdannelsen og skærme grundvandet mod forurening er en meget vigtig del af skovrejsningsprojektet, understreger Erik Dalsgaard.

Drastrup Skov huser allerede nu store skovpartier med 20-30 år gamle træer, der er op til 5-10 meter høje, og fremover vil skovpræget blive stadig mere tydeligt.

Fremtidens Drastrup Skov er skabt til at blive en lystskov, der er til gavn for såvel mennesker som natur.

I de første år efter tilplantningen var træerne så små, at de tilplantede arealer mere havde karakter af tilgroede marker end af skov, og det var derfor mest harer og sanglærker, der slog sig ned i den spæde skov.

Harerne er her stadig, men nu er der også kommet mange rådyr og ræve til.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...