Naturrådet: Regeringens naturbeskyttelse skærer til benet

Naturen er trængt, og midlerne er for små til at rette op på miseren

ÅRHUS: Den danske natur er trængt langt ud over det rimelige. Nedskæringerne i naturbeskyttelsen har for længst fjernet dét, der af regeringen blev kaldt "overflødig flomme". Nu er regeringen i gang med kødet, så snart står kun skelettet tilbage. Så kontant lyder afskedssalutten fra de fire grønne vismænd i Naturrådet, der med udsendelse af sin tredje og sidste rapport, "Skelettet i landskabet ", om den danske forvaltning af EF's habitatsdirektiv samtidig nedlægger sig selv. Rådet blev nedsat af miljøminister Svend Auken (S) for at give naturhensynet større vægt i forhold til økonomien. Den borgerlige regering ville nedlægge rådet og fjernede støtten. Men de grønne vismænd valgte af fortsætte deres arbejde med støtte fra fonde og frivillig arbejdskraft. Af ressourcemæssige årsager vælger Naturrådet imidlertid nu at nedlægge sig selv. I stedet vil rådets fire professorer bruge kræfterne på at kæmpe for bevarelsen af naturen i andre sammenhænge. - Vores tredje og sidste vismandsrapport om habitatsdirektivet viser, at der fortsat er rigeligt at kæmpe for på naturens vegne. Som titlen antyder, så har den borgerlige regering skåret helt ind til benet i naturbudgettet. Allerede i 2001 konstaterede Wilhjelmudvalget, at naturens tilstand var ringere end nogensinde. Siden er der kun sket yderligere nedskæringer, siger den afgående formand for Naturrådet, professor Peder Agger fra Roskilde Universitetscenter, til Ritzau. Naturrådet fremhæver undersøgelser, der viser, at alene implementeringen af fuglebeskyttelses- og habitatsdirektiver vil kræve 200 mio. kr. årligt i en tiårig periode. Skal naturen uden for direktivområderne også sikres, hvad den ifølge Naturrådet skal, er der tale om et beløb, der er mindst fire-fem gange større. Med rapportens titel, "Skelettet i landskabet", henviser Naturrådet til de Natura 2000-områder, som Danmark har skullet udpege for at leve op til habitats- og fugledirektivet. - Regeringen er tilbøjelig til i naturbeskyttelsen kun at fokusere på habitatsområderne, fordi misligholdelse dér kan koste en sag ved EF-domstolen. Men man skal huske på, at habitatsområderne kun er en meget lille del af naturen. 90 pct. af danske areal ligger udenfor, og også her har regeringen forpligtelser til at tage vare på naturen, siger Peder Agger. Han erkender, at de efterlyste pengesummer kan virke overvældende på nogle politikere. - Et formildende moment kan måske være, at naturbeskyttelse er en langsigtet proces, men også her har det knebet gevaldigt. Politikerne skyder i stedet regningen til næste generation i form af forarmet natur og den forslumning, vi ser af naturen i det stadigt mere effektive danske landbrugslandskab, siger Peder Agger. Trods positive historier om fremgang for odder, grøn frø og et par af de store rovfugle er det enkeltstående undtagelser, ifølge Naturrådet. - Den almindelige natur og det brede spænd af arter bliver stadigt mere forarmet. Planen om nationalparker, f.eks., er udmærket. Men jeg kan være bange for, om de blot skal legitimere en i øvrigt naturfjendtlig politik og en stadigt mere forarmet natur uden for parkerne og habitatsområderne, siger den afgående naturvismand. /ritzau/