Natursjov og gratis færgeture

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Programmet for Naturens Dag i Hvalpsund byder også på en konkurrence for NaturNørder i alle aldre. Privatfoto

HVALPSUND:Har du nogen sinde smagt fjordrejer, holdt en krabbe eller tænkt over, hvad fjæsingen ville vinde i, hvis den stillede op i en talentkonkurrence?

Hvis ikke, så er muligheden der på søndag, når Vesthimmerlands Kommune, Hvalpsund-Sundsøre-færgen og Danmarks Naturfredningsforening i fællesskab inviterer til Naturens Dag med indlagt NaturNørd-konkurrence i Hvalpsund.

Kommunens rullende naturcenter er på pletten med waders og fiskeudstyr til krabbe- og rejefiskeri, og ombord på det gode skib Mary vil Danmarks Naturfredningsforening og færgebesætningen fortælle om sejlads på Limfjorden, sælerne og naturen i området.

Det er i forbindelse med arrangementet gratis at sejle med færgen.

De foregående tre år har der været stor interesse for "Naturens Dag" i Hvalpsund, og på den baggrund er arrangementet i år udvidet, så det nu i alt strækker sig over tre timer fra klokken 14 til 17.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.