Natur

Natursti i spændende kulturlandskab

Tag på vandring i et landskab, der rummer spor fra mange hundrede års menneskeligt slid

FREDERIKSHAVN:Omkring 75 mennesker havde i tirsdags fundet vej til den gamle tyske hangar ved Jasopan for at være med til at indvie den nye natursti i området omkring Knivholt. Det var i silende regn - NORDJYSKE mødtes med skovfoged Bo Storm dagen efter i et strålende, men også meget blæsende, efterårsvejr.Og han glæder sig over, at stien er blevet en realitet. Ikke fordi indvielsen af stien var kulminationen på års slid og slæb med motorsav og machete, den afmærkede tur følger skovveje og -stier, der lå der i forvejen, stort set hele vejen - en mindre del af den løber dog over marker, hvor det var nødvendigt at få en aftale med lodsejerne i stand, så stien kan krydse marken. Men fordi Bo Storm håber, at de små skilte med pile, der viser vej, kan lokke frederikshavnere og andet godtfolk rundt i et landskab, der er meget varieret, både naturmæssigt og kulturmæssigt. Udgangspunktet er parkeringspladsen ved den gamle tyske hangar ved Jasopan - og allerede her krydser tidsaldrene klinger: Fra den ene tidsalder hangaren, der står som et minde fra 2. Verdenskrig da tyskerne havde besat området og etableret Knivholt Flyveplads, og på den anden side det gamle stendige, der omkranser herregårdsskoven Knivholt;et stendige der stammer fra Fredskovsloven fra 1805, hvor det blev pålagt skovejerne at indhegne skovene for at forhindre, at de forsvandt fuldstændigt. Diget og tyskerne støder man i øvrigt på flere gange undervejs ad den afmærkede tur, selv om man sine steder skal have øjnene godt med sig for at få øje på tingene. Fra stiens begyndelse når man hurtigt Knivholt Hovedgård, hvis eksistens jo ikke ligefrem er nogen velbevaret hemmelighed, og hvis historie er vel meget at koge ned til et par linjer - men turen går gennem gårdspladsen og fortsætter nordover gennem Knivholt Skov. Ved skovens udkant drejer den vestpå, og her skfiter landskabet - man forlader den gamle skov og begiver sig ind i et bredt læbælte, der løber hen over markerne på vej mod Bækmojenvej og den herlighed, der venter på den anden side: Teglværksskoven. Skoven er noget så forholdsvis usædvanligt som en græsningsskov, hvor kreaturene går frit og, ja, græsser. På denne del af turen er der ikke nogen sti som sådan, ruten er mærket af, og så må den enkelte vandrer efter bedste evne vælge at sætte sine fødder dér, hvor risikoen for at trædde i en kokasse eller snuble over en gren er mindst. Fra Teglværksskoven går man gennem en mark, hvor man på den rette årstid vil vandre gennem bølgende korn, tilbage mod Knivholt og udgangspunktet. Ruten er cirka seks kilometer lang, så man behøver ikke afsætte en hel dag for at vandre den igennem - omvendt kan man, hvis man stopper op undervejs og læser informationstavlerne eller leder efter de spor i landskabet, historiens gang som sagt har afsat, sagtens bruge mere end de cirka halvanden time det tager at gå den igennem non-stop.