Natursti ved Biersted

Samarbejde mellem DN, Jammerbugt Kommune og lodsejer betyder, at Biersted har fået en ny natursti

Naturstien går blandt andet langs en majsmark og rundt om det nye vandhul. Foto: Henrik Bo
Lokalpolitik 1. oktober 2012 09:21

BIERSTED: Forleden blev en natursti ved Biersted indviet. Forud er gået et stort arbejde, og opgaven er løst i samarbejde mellem frivillige fra DN, Jammerbugt Kommune og lodsejer Per Selvejer, der har lagt jord til.

Jammerbugtens borgmester Mogens Gade (V) stod for den officielle indvielse, og han roste det store stykke frivillige arbejde, DN har lagt i naturpleje og etablering af stien. Han er begejstret for samarbejdet, der har gjort projektet muligt, og det er i øvrigt støttet af Lokale Grønne Partnerskaber.
For at komme frem til Naturstien, skal man følge Banestien fra Svendbjerggårdsvej - der står en korttavle ud til vejen. Et stykke nede ad Banestien viser en pil, hvor Naturstien begynder, og herfra kan man se bænkene ved vandhullet, som DN har fået en entreprenør til at grave ud.
Langs stien er der infotavler om områdets dyr og natur. Blandt andet er der moseområde, hvor DN har lavet naturpleje.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...