Naturtur i Påsken

Skærtorsdag - 1. april går naturen i fisk.

:Det er endelig blevet forår og Naturen på Toppen er klar med et stort udvalg af naturture og arrangementer. Skærtorsdag - 1. april går naturen i fisk. Her er mødestedet P-pladsen på Knasborgvej. - Herfra tager vi ned til åen med fiskegrejet og forventninger om den store fangst. Skulle det svigte det med fiskeriet, så er det altid en oplevelse at færdes langs med åen, i gennem en dejlig forårsplantage som summer af lyde fra fugle og klukkende smeltevand, ja åen kan lige nu sammenlignes med en lille flod, siger Villy K. Hansen. Turen er blevet til i samarbejde med Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og omegn. Anden påskedag er der planlagt en naturtur for rigtige vandringsfolk. - Solen skinner forhåbentlig over de forskellige naturtyper som vi kommer i gennem, og nogle steder kan det forventes at der er lidt vand, der hvor vi skal færdes. Så tag noget godt fodtøj på, medbring noget væske og et par stykker brød, der skal lidt til, da vi vil vandre 14-15 kilometer, siger Villy K. Hansen. Mødestedet er P. pladsen ved Den Tilsandede Kirke.