Naturvejledere arrangerer tur

BRØNDERSLEV-DRONNINGLUND:Naturvejlederne i Brønderslev Kommune indbyder søndag alle interesserede til en tur i Sømosen under overskriften:”Blandt tranebær og “cirkusfolk” i Sømosen”. Naturvejleder Christian Nørgaard og lokalkendt Runa Christensen vil på turen rundt om Sømosen fortælle historien om de omvandrende folk bl.a. kendte cirkusfolk, som havde deres vinteropholdssted i de primitive jordhytter ved Sømosen. På turen vil der også blive fortalt om de mange spændende planter i og omkring Sømosen. Turen er som alle naturvejledernes ture gratis og kræver ingen tilmelding. Interesserede kan bare møde op.