Naturvejlederens liv blev "fuld af sten"

Johnny Madsen blev fyr og flamme, da han så den gave, Limfjordscentret var tilbudt fra en nedlagt forening i Holstebro

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Naturvejlederens egen favorit: Kinnediabasen, der kan minde om en blomkålsoverflade, er fra Östergötland i Sverige.

Går man en tur langs Limfjorden, kan man finde mange slags sten. Og hvad så, kunne man jo umiddelbart tænke? De er ganske vist flotte, og man kan tage nogle af de flotteste med hjem for at dekorere haven eller vindueskarmen, eller hvad man nu lyster. Umiddelbart tænker vel de færreste på, at hver enkelt sten kan fortælle en meget gammel danmarkshistorie. Men det kan mange af dem. Og i fremtiden kan man tage sine udvalgte sten med til Doverodde, når man besøger Limfjordscentret. Her kan man så sammenligne egne sten med dem, der er i en ny udstilling, få navn på og dermed finde ud af, hvor stenen kommer fra. Bragt her til med isen nordfra for 10.000-15.000 år siden eller endnu før. Limfjordscentret har netop fået en stor stensamling foræret. Stenen er samlet og dygtigt kategoriseret af medlemmer af den nu nedlagte forening Midt-Vest Sten og Natur, der havde hjemsted i Holstebro: ¿ Hold da op, var det eneste, jeg kunne sige, da jeg så den gave, centret var blevet tilbudt, siger naturvejleder Johnny Madsen, der især er glad for, at alle stenene er fundet ved Limfjordens kyster. Tag nu f.eks. en kinnediabas eller en rombeporfyr, som begge er unge. De er kun sådan cirka 250 millioner år, men en kvartit er omkring 600 millioner år. Kinnediabasen er af isen ført herned fra Östergötland i Sverige ¿ landet omkring de store søer. Mens de to andre eksempler kommer fra Norge ¿ rombeporfyren fra Osloområdet og kvartitten fra Telemarken: ¿ På denne måde er de nye sten et meget værdifuldt supplement til den udstilling, vi i forvejen havde om hele Limfjordens dannelse, fortæller Johnny Madsen, der har omskabt udstillingen på andensalen i Tårnet. Det betyder, at de grundlæggende plancher nu er flyttet ned i stueplan, således at hele udstillingen om Limfjordens dannelse starter, så snart man er kommet ind ad døren til Tårnet. Udstillingen med sten fra Limfjordsstrandbredderne er kun den første af tre, der er planlagt ud fra den modtagne gave. De to øvrige udstillinger bliver klar i løbet af sommeren. Den ene bliver med fossiler, der er fundet her i landet, og den anden bliver med de mineraler, som udgør grundmaterialerne i alle de sten, vi finder.