Natur

Naturvejleders råd bliver ignoreret

Naboer til Nestlé-grund føler, at kommunen ignorere Naturvejleders råd

HJØRRING:Jørgen Jensen er en af de mange borgere i Hjørrings Vestby, som har protesteret mod planerne om et byggeri på den gamle Nestlégrund. Så han var glad da han læste et notat fra Hjørring Kommunes egen Naturvejleder og medlem af afdelingen for byplanlægningen, Jørgen Stubgaard. For i notatet anbefaler naturvejlederen en række tiltag, der kan begrænse den skade på naturen, som beboerne frygter byggeriet vil skabe. Men glæden er hurtig blevet afløst af undren, for ifølge Jørgen Jensen, så har Hjørring Kommune ignoreret rådene fra deres egen naturekspert. - Kommunen har ved flere lejligheder, sagt at de har spurgt fagfolk til råds, når vi har været kritiske. De fagfolk må jo blandt andre være Jørgen Stubgård, men ham ønsker de tilsyneladende at høre på. For de tager ikke hans kritik for gode varer og det synes jeg er forkert, siger Jørgen Jensen Notatet er den 1. juli afleveret til Hjørring Kommunes planchef Svend Jacobsen og indeholder en række anbefalinger, der skal tjene til at bevare naturen. Blandt andet, at man bør bevare de eksisterende træer i naturområdet. Men mange af anbefalingerne er ikke kommet med i de ændringer, der er lavet senere og det skuffer Jørgen Jensen. - I det vi har fået at vide siden, så har man ikke lyttet til indvendingerne og det er forkert, når de har en mand i den position og med den erfaring han har. Ham burde de lytte til, men det har de ikke gjort, siger han. Jørgen Stubgaard har ikke ønsket at kommentere notatet, men planchef i Hjørring Kommune Svend Jacobsen fastholder, at man har lyttet til mange råd og indvendinger om naturen. - Der har jo været fagfolk inde og vurdere naturområdet, og naturvejlederens notat er et indlæg lige som alle andre. Vi bruger det i vores vurdering som alt det andet materiale vi har tilrådighed, siger Svend Jacobsen, der ikke mener, at indvendinger fra en naturvejleder tæller mere end andres. - Han har sit synspunkt som alle andre og det vægter alt sammen og når der kommer kvalificerede indvendinger fra borgere, så vægter de også lige så højt, siger Svend Jacobsen.