Natur

Naturvenner er i oprør

Nedskæringer i Naturstyrelsen ødelægger dansk natur

Limfjorden ved Gjøl Havn, Bjerget og Ulvedybet. Foto: Henrik Bo ¬

Limfjorden ved Gjøl Havn, Bjerget og Ulvedybet. Foto: Henrik Bo ¬

AALBORG:De gentagne nedskæringer i Naturstyrelsen har nu nået et omfang, der er ødelæggende for den danske natur. Det mener naturelskerne i Danmarks Naturfredningsforening, efter at Finansministeriet har gennemtrumfet endnu en sparerunde i Naturstyrelsen. Den femte på ti år.

Den nye sparerunde udløser endnu en gang en stor afskedigelsesrunde blandt Naturstyrelsens medarbejdere.

- Staten er i færd med fuldstændig at dræne sin egen styrelse for såvel ekspertise som medarbejdere, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Inden for de seneste ti år er Naturstyrelsens budget næsten blevet halveret. Det har store negative konsekvenser for den danske natur, påpeger naturvennernes formand.

- Da Fogh-regeringen kom til, og Hans Christian Schmidt blev miljøminister, var det hans mål at splitte Naturstyrelsen, som han mente var blevet for magtfuld. Det skete gennem gentagne nedskæringer og omstruktureringer. Vi havde ikke forestillet os, at da den nye S-R-SF regering trådte til i 2011, ville man fortsætte i Hans Christians Schmidts fodspor, men ikke desto mindre er det den vej, som det er gået, fastslår hun.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst