Lokalpolitik

Navn på storkommunen i dag

VENDSYSSEL:Borgmestre i de fire kommuner, der tæller Hjørring, Hirtshals, Sindal og Løkken-Vrå havde i går frem til klokken 16 til at indsende forslag til navnet på den ny storkommune. Det er kommunaldirektør Jens Peter Møller, Sindal, der som sekretær for planlægningsarbejdet, skal samle de indkomne forslag. Intet er altså bestemt på forhånd, inden borgmestre og embedsmænd fra de fire kommuner i dag deltager i et møde i Hjørring, hvor man skal finde frem til i første omgang en arbejdstitel på storkommunen, oplyser borgmester Bent Brown (S), Hjørring, der er vært ved mødet. .