Navne på omkomne brandfolk frigivet

Frederikshavn 12. september 2002 15:30

FREDERIKSHAVN: Navnene på de tre frivillige brandmænd, der omkom under en øvelse på Kragskovhede Statsfængsel i går onsdag, er nu frigivet. Det drejer sig om den 27-årige Casper Niels Pii, den ligeledes 27-årige Søren Lund Søndergaard og den 39-årige Michael Røntved Jensen. De tre var alle røgdykkere og deltog i det årlige vedligeholdelseskursus, der samtidig var en øvelse for fængslets ansatte i at håndtere katastrofer. Af endnu ukendte årsager kom de tre ikke ud af det værksted, der som et led i øvelsen var sat i brand. Politiets kriminaltekniske afdeling og Arbejdstilsynet efterforsker sagen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...