Turisme

Direktør på nordjysk turistmål har sagt op

Bo Gregersen har opsagt sin stilling som direktør på Lille Vildmosecentret i Nordjylland. 
Bo Gregersen har opsagt sin stilling som direktør på Lille Vildmosecentret i Nordjylland.  Arkivfoto: Thomas Vinther

Opdateret kl. 11:17

NORDJYLLAND: Direktør på Lille Vildmosecentret, Bo Gregersen fra Hadsund, har sagt op, efter at han har været sygemeldt siden slutningen af april i år. 

Bo Gregersen var med i Lille Vildmosecentret helt fra den spæde start i 2015, da formidlingscentret for "Danmarks største vildmark" blev etableret. 

Efter 18 år er tiden kommet til at prøve noget nyt, skriver Bo Gregersen på sin Facebookprofil. Sidste fredag, 23. juni, sagde han sin stilling op og fløj på en 14 dages tur til USA. 

- Det har været 18 spændende år med op- og nedgangstider. Det er lykkedes at skabe et fantastisk formidlingscenter midt i den unikke Lille Vildmose, skriver han på sin Facebookprofil.

- Hvad fremtiden bringer for mig må tiden vise, men det skal nok blive spændende, lyder det fra Bo Gregersen.

Biolog og naturvejleder Jakob Konnerup har været konstitueret i direktørstillingen, siden Bo Gregersen blev sygemeldt, og han fortsætter ind til videre.  

Bestyrelsesformand i Lille Vildmosecentret, Christian Rasmussen, siger til Nordjyske, at de beklager Bo Gregersens opsigelse. 

Bo Gregersen blev sygemeldt 24. april i år, og da det viste sig, at sygemeldingen trak ud, valgte Bo Gregersen selv at sige op, oplyser Christian Rasmussen.

Bo Gregersen har sagt sin direktørstilling op på Lille Vildmosecentret. Arkivfoto: Claus Søndberg

- Det er vi kede af og trætte af, for vi har haft et godt samarbejde med Bo Gregersen. Der har været fine resultater, som I selv kan se. Centret har været både velfungerende og velbesøgt, siger Christian Rasmussen.

Bestyrelsen ved ikke pt., om eller hvornår stillingen som direktør skal slås op igen. 

- Det er højsæson, og vi sørger for at bruge kræfterne på at give gæsterne en god oplevelse. Vi skal have bragt centret godt og sikkert videre. Så vil vi tage stilling på den anden side af højsæsonen, stiller Christian Rasmussen i udsigt.   

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden