Lokalpolitik

navnedrilleri: Vi kan jo kalde os Kulturkommunen

HIRTSHALS:Borgmester Knud Størup (UP), Hirtshals, kunne i aftes ikke lade være med at lade et ord falde om den navnedebat de fire borgmestre i den kommende storkommune i Vestvendsyssel de seneste måneder har haft, da han i aftes var på talerstolen som borgmester for årets nordjyske kulturkommune. - Jeg tror, jeg vil lade et ord falde til mine borgmestre-kolleger om, at vi jo kan kalde kommunen Kulturkommunen, sagde Knud Størup, som selv er imod navnet Hjørring som dækkende for de fire kommuner Hirtshals, Sindal, Løkken-Vrå og Hjørring. I aftes fik han dog bevis på at Hirtshals de næste år kan tilføje Kulturkommune til byskiltet. Foto: Hans Ravn