Fodbold

NB banker aalborgensere 6-2

Hjemmeholdets chokstart knækkede bundpropper fra Freja

NIBE:Den alenlange ska-desliste til trods fejede Nibe Boldklub gæsterne fra Aalborg Freja af banen 6-2 i serie 1, og er nu tilbage i kampen om oprykning. Hjemmeholdet tordnede frem fra første fløjt, og var foran 2-0 efter 10 minutter signeret Henrik Toft og Mike Hansen, inden Kris Alcott reducerede efter 25 minutters spil, men da NBs Anders Kristensen kort før pausefløj steg til vejrs og headede holdet foran 3-1, sivede den sidste luft ud af Freja. Efter pausen blev det 4-1 ved Allan Nielsen, Anders Kristensen øgede føringen med endnu et hovedstød, inden Frejas Kris Alcott reducerede. Mikkel Møller, fast mand mellem stængerne hos Nibe Boldklub, slog sejren fast på straffe begået af Frejas målmand, den tidligere NBer Flemming Nielsen, der blev vist ud i 10 minutter og udskiftet med en markspiller. Nibe-træner Karsten Møller hev Anders Møller og Claus Schunck frem fra gemmerne. - Fantastisk vi viser spillemæssig fremgang med så mange sat ud af spillet. I dag tørner NB og Had-sund sammen i pokalen.