NB rykker mod 2. division

Kampen mod Frederikshavn blev svær på grund af vejret og knoldet bane

Fodbold, danmarksserien Nørresundby - Frederikshavn 2-0 (1-0) NØRRESUNDBY: På to kludemål efter klumpspil vandt Nørresundby den ventede sejr over bundholdet Frederikshavn. NB havde medvind i første halvleg, men formåede ikke at få scoret, selv om der var nok chancer. I anden halvleg forsatte NB med at have overtaget, men Frederikshavn kom bedre med og havde et par småchancer. Efter seks minutter kom NB dog foran 1-0. Et oplæg fra Tommy Lassen gav klumpspil foran Frederikshavns mål, og det hele sluttede med at Rasmus Kyvsgaard sparkede i mål fra tæt hold. 10 minutter før tid dukkede Jens Holt op og sparkede i nettet til 2-0 efter flere riposter, hvor Frederikshavn ikke fik sparket væk. - Banen var meget knoldet, og stormvejret gjorde det næsten umuligt at spille fodbold, så det vigtigste for os var, at vi fik tre point, og fortsat er på en oprykningsplads, siger NBs sportslige leder Bjarne Pedersen. - Vi havde frygtet kampen mod Frederikshavn, da det også drejede sig om ikke at undervurdere holdet på sidstepladsen. Det skal spillerne roses for at de ikke gjorde, tilføjer Bjarne Pedersen. -niss Kampfakta: Mål: 1-0 Rasmus Kyvsgaard, 2-0 Jens Holt..