NB: Vi kan drille FCN

NORDJYLLAND: 40 procents chance for øjnene af 800 tilskuere på Nørresundby Stadion. Så optimistisk lyder prognosen fra danmarksserieklubben Nørresundbys sportslige leder Bjarne Pedersen før landspokalbraget i fodbold onsdag 3. september, når 1. divisionsholdet FC Nordjylland skal en tur over på den anden side af Limfjorden. - Vi havde foretrukket at møde Odder, men kunne vel ikke være heldige for tredje gang i træk, og når vi skulle møde en højere rangeret modstander, kunne vi ikke få nogen mere interessant, siger Bjarne Pedersen, der glæder sig til gensynet med tre tidligere NB-spillere i FCN-lejren, Kristian Jensen, Lars Mynderup og Mads Pedersen. FCN-cheftræner Flemming Nielsen betegner lodtrækningen som perfekt. - Vi slipper for en lang rejse og ser frem til de drillerier, der omgærder et lokalopgør. Men opgaven bliver svær. NB-spillerne kan jo redde de næste par sæsoner ved at besejre os.... Det tredje tilbageværende nordjyske hold, Jetsmark fra 2. division, skal på udebane møde Vardes danmarksseriehold om adgang til fjerde runde, der afvikles 24. september. AaB træder først ind i femte runde til foråret. abel