NBA bekræfter yderligere tre coronatilfælde før genstart

Sacramento Kings' Jabari Parker og Alex Len samt Indiana Pacers' Malcolm Brogdon er smittet med coronavirus.

Malcolm Brogdon (til venstre) er blandt de smittede NBA-spillere.

Malcolm Brogdon (til venstre) er blandt de smittede NBA-spillere.

INDIANAPOLIS:Basketball-ligaen NBA kæmper med at få bugt med coronavirus før den planlagte genstart i juli.

Ligaen har natten til torsdag dansk tid bekræftet, at yderligere tre spillere er blevet smittet med det verdensomspændende virus.

Det drejer sig om Sacramento Kings-spillerne Jabari Parker og Alex Len samt Indiana Pacers' Malcolm Brogdon.

- For flere dage siden blev jeg testet positiv for Covid-19, og jeg isolerede mig øjeblikkeligt i Chicago, hvor jeg stadig befinder mig, siger Parker i en pressemeddelelse fra holdet.

- Jeg gør fremskridt hver dag og har det godt, og jeg ser frem til at slutte mig til mine holdkammerater i Orlando, når vi vender tilbage til banen for at genoptage NBA-sæsonen.

Tidligere er en række andre spillere, heriblandt Brooklyn Nets-stjernen Kevin Durant, blevet ramt af sygdommen.

Som langt de fleste sportsligaer i USA og resten af verden blev NBA lukket ned, da coronavirus spredte sig i marts.

Planen er at vende tilbage 31. juli i et ændret format. 22 hold skal kæmpe om trofæet i et sportskompleks i Disney World lidt uden for Orlando i delstaten Florida.

Sæsonen kan senest slutte 15. oktober, hvor en eventuelt syvende finalekamp spilles.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.