NCC køber grusgrav mere

{ KØBENHAVN: Entreprenørkoncernen NCC køber den danske råstofvirksomhed Tjæreborg Sten & Grus for et hemmeligt beløb. Det er NCC’s vejafdeling, NCC Roads, der for anden gang inden for kort tid køber en mindre råstofvirksomhed. NCC købte i december seks grusgrave på Fyn. Med overtagelsen af Tjæreborg Sten & Grus følger en grusgrav, maskiner og fem medarbejdere, oplyser NCC. Fra grusgraven i Tjæreborg ved Esbjerg produceres materialer til beton- og asfaltfabrikker. /ritzau/