Nedbrud forsinker månedsløn

1. december 2007 05:00

KØBENHAVN: Hele 80.000 danskere får en mindre sjov start på julemåneden. Danske Bank har haft edb-nedbrud med det resultat, at en stor gruppe lønmodtagere ikke får løn på kontoen før efter weekenden. - Det har vi det klart skidt med. Det er stærkt uheldigt, og det rører ved vores selvfølelse. Pengene er sendt nu, men de får dem først på mandag, siger Sven Lystbæk, chef for it hos Danske Bank til borsen.dk. Banken lover at dække eventuelle tab på grund af den forsinkede overførsel. I alt regner banken med, at de 80.000 lønmodtagere i gennemsnit skulle have 15.000 kroner, så det samlet løber helt op i 1,2 milliarder kroner. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...