Lokalpolitik

Nedergaard klar til kamp mod Maarup

Tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard vandt klart kampen om at blive Venstres bud på en ny borgmester i Mariagerfjord Kommune. Se tv-indslag fra 24Nordjyske

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard (V), er parat til at udfordre socialdemokraten H.C. Maarup som borgmester i Mariagerfjord Kommune. Foto: Michael Bygballe

Tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard (V), er parat til at udfordre socialdemokraten H.C. Maarup (S) som borgmester i Mariagerfjord Kommune. Tina Nedergaard blev på Venstres opstillingsmøde på Astrup Kro mandag aften valgt til partiets spidskandidat, da hun i en ren dronningerunde besejrede nuværende byrådsmedlem og gruppeformand for Venstre, gårdejer Lone Sondrup. 78 af de fremmødte pegede på Tina Nedergaard, mens Lone Sondrup kun opnåede 31 stemmer. Se tv-indslag med reaktioner på afgørelsen herVærste hurdle overstået En storsmilende Tina Nedergaard udtrykte efter offentliggørelsen af valgresultatet stor taknemlighed for den massive opbakning, og hun lovede, at hun med alle kræfter vil forsøge at vippe Maarup af pinden som kommunens førstemand. - Jeg tror faktisk, at den værste hurdle er overstået. Lone Sondrup var en utrolig velkvalificeret og kompetent kandidat, som gennem mange år har udført et fantastisk stort og flot stykke arbejde for Venstre og Mariagerfjord Kommune, lød det anerkendende fra Tina Nedergaard. I sin præsentation af sig selv forud for afstemningen lod den 42-årige MF'er forstå, at områder som skolepolitik, erhvervslivet, udnyttelse af moderne teknologi, fremdrift og vækst bliver satsområder i fjordkommunen. Modkandidaten forlader politik En meget fattet Lone Sondrup lod forstå, at nederlaget får den konsekvens, at hun efter denne byrådsperiode forlader kommunalpolitik efter syv gode år. - Det er en meget velovervejet beslutning, betonede den 50-årige og snart forhenværende politiker. Lone Sondrup havde også forberedt, for hun havde til lejligheden købt en dommerfløjte, som hun gav videre til Tina Nedergaard. - Du får god brug for den. Venstres byrådsgruppe er meget livlig og meget talende, og ind i mellem vil du få brug for at fløjte til ro og orden, sagde Lone Sondrup henvendt til Venstres måske kommende borgmester.