Nederlag sætter Aalborg Pirates under pres

Efter nederlag i Esbjerg skal Aalborg Pirates vinde fredagens kamp i Rødovre for at sikre sig en plads i Finalfour

Thomas Jasper
Arkivfoto: Lars Pauli
Aalborg Pirates 14. november 2017 21:31

ISHOCKEY: Aalborg Pirates tabte tirsdag aften et vigtigt skridt i forhold til at nå med i pokalturneringens Finalfour, da det på udebane blev til et 1-4-nederlag til Esbjerg Energy.

Nederlaget betyder, at piraterne dumpede ned på femtepladsen efter 19 kampe. Det er Metal Ligaens fire øverste hold efter 20 spillerunder, der kvalificerer sig til Finalfour.

Aalborg Pirates er to point efter Rødovre på fjerdepladsen, og netop de to hold mødes fredag i Rødovre. Det opgør skal piraterne vinde, hvis billetten til Finalfour skal indløses.

I Esbjerg kom Aalborg Pirates ellers i teten midtvejs i første periode, da Olivier Hinse udnyttede Christopher Frederiksens og Pierre-Olivier Morins forarbejde til at gøre det til 1-0 for gæsterne.

Små tre minutter før første periodes udløb fik Esbjerg dog bragt balance i regnskabet igen, da hjemmeholdets Michael Fine udnyttede en overtalssituation til at udligne til 1-1.

Kort inde i anden periode kom Esbjerg også foran takket være Esben Nielsens scoring, og små fem minutter før anden periodes afslutning blev ondt værre for Aalborg Pirates, da Carson McMillan bragte hjemmeholdet foran 3-1.

Tredje periodes eneste scoring stod Esbjerg også for, da Felix Scheel 22 sekunder før tid scorede i et tomt Aalborg-mål.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...