Sport

Nederlag skuffer Lillie

Forsvarsspillet kostede for White Hawks, mener målmand Thomas Lillie

Thomas Lillie ærgrede sig fredag over, at Herning udlignede til 2-2 i kvartfinaleserien mod Frederikshavn White Hawks. Foto: Matthew Burnett
Thomas Lillie ærgrede sig fredag over, at Herning udlignede til 2-2 i kvartfinaleserien mod Frederikshavn White Hawks. Foto: Matthew Burnett Matthew

Opdateret kl. 23:48

HERNING: Først et udebanenederlag i overtid søndag og så endnu et snert nederlag fredag aften. Det blev facit for Frederikshavn White Hawks, da Herning Blue Fox snuppede sejren med 3-2 i ordinær tid. Dermed står kvartfinaleserien 2-2.

- Det er klart, vi er skuffede. Vi ville gerne have været foran 3-1. Men 2-2 havde man nok også forudset, inden serien begyndte, siger White Hawks’ førstemålmand, Thomas Lillie.

Keeperen måtte se sit hold komme hurtigt bagud med 2-0. I første periode udnyttede Herning, at Frederikshavn markerede for langt fra herningenserne i Kvik Hockey Arena.

- Vi lavede nogle markeringsfejl i egen zone, hvilket gjorde, de fik to nemme mål. Derefter synes jeg, vi viste flot fightervilje og kom tilbage, hvilket vi kan tage med til næste kamp, siger målmanden.

I tredje periode var Frederikshavn White Hawks da også tæt på at udligne til både 2-2 og senere 3-3. Her hjalp stolpen landsholdsmålmand Simon Nielsen og resten af hjemmeholdet til sejren.

Søndag skal White Hawks forsøge igen at udnytte hjemmebanefordelen i Scanel Hockey Arena i kvartfinaleserien mod Herning.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden