Nederlag til Bælum/Solbjerg

Det blev til et ordentligt nederlag til Bælum/Solbjergs håndbolddamer i serie 2, idet de tabte med 32-18 til AHK, Aalborg, efter 11-9 ved pausen.

Bælum/Solbjerg var dog også kun syv spillere af sted. De kom ret hurtigt bagud med 7-1, men tog så sig selv lidt i nakken og kom op på 7-7, men tabte så igen lidt af gnisten. I anden halvleg gik det nogenlunde de første 10 minutter, men så begyndte trætheden at melde sig.