Aalborg

Nederlag til det unge AaB-hold

Herrejuniorligaen Esbjerg - AaB 4-1 (2-0) Mål for AaB: 2-1 Casper Nordstrøm ESBJERG: Det blev til endnu et nederlag til det unge AaB-hold, men resultatet var ikke et udtryk for styrkeforholdet mellem de to hold. Efter pausen satte Aab-erne sig på kampen, og 10 minutter inde i anden halvleg fik Casper Nordstrøm reduceret for gæsterne. Herefter blev Esbjerg for alvor presset i bund og bolden var flere gange få centimeter fra at give den ventede udligning. Et boldtab midt på banen 10 minutter før tid gav hjemmeholdet en hurtig contra til 3-1, og så var den kamp afgjort trods gæsternes dominans. Det sidste mål faldt kort før tid efter et hjørnespark. mølbæk