Fjerritslev

Nederlag til elite-hold

FJERRITSLEV:Fjerritslevs elite-ynglinge i håndbold tabte på udebane 38-34 til Herning/Hauge. Det blev en meget lige kamp, hvor de to hold skiftevis var i front. - Desværre havde vi kun otte spillere, og dermed kun en enkelt udskifter, med til Herning. Det betød, at vi kørte død mod slutningen af kampen, siger holdleder John Bay. Theis Halsboe blev topscorer med 10 mål. Lørdag eftermiddag spiller holdet i eliterækken på hjemmebane mod Thy Håndbold.