Nederlag til Hjallerup-damer

Hjallerups håndbolddamer fik en elendig start, da holdet på egen bane tabte til Visse med 27-24.

Navnlig i starten af kampen havde HIF'erne det svært og var bagud med seks-syv mål, et forspring som gæsterne aldrig helt satte over styr. Efter nederlaget er Hjallerup stadig i betænkelig nærhed af nedrykningszonen. Holdet har nu otte point for 14 kampe. Hjallerups herrehold i serie 1 spillede i en spændende kamp søndag i Hjallerup Idrætscenter uafgjort 24-24 mod Aalborg KFUM 3, og holdet er nu nummer to med 20 point, og dermed med i kampen om oprykning til jyllandsserien. Også HIF's damehold i serie 1 kandiderer til en plads i jyllandsserien idet holdet er på andenpladsen i puljen efter at søndagens kamp mod Aalborg KFUM 4 endte uafgjort 24-24. På ungdomsfronten går det ganske godt for U-16 drengeholdet, der i 2. division vandt over Alliancen ASTA med 34-27 og nu fører puljen med 4 point for 2 kampe. U18 drengeholdet i 1. division spillede ikke, mens U14 drengedivisionsholdet tabte til AGF med 12-16 og nu er uden point i to kampe. Pigedivisionsholdet U14 tabte til Randers Freja med 20-21 og har nu to point for to kampe. OS

Forsiden