Nederlag til HotShots

BRØNDERSLEV:Det blev til et nederlag på 3-5 til Brønderslev Floorballklub Hot Shots hold i elitedivisionen på 3-5 til FC Outlaws fra Frederikshavn. Periodecifrene i premierekampen var med Outlaws nævnt først: 3-2, 2-0, 0-1. - Kampen var at betragte som Davids kamp mod Goliat, og alle troede, at David ville blive tværet ud, men sådan gik det ikke, siger Brønderslev-træner Finn Jespersgaard. - Brønderslev overraskede alle, og vel også lidt os selv, ved at spille næsten lige op med alle profilerne i den pengestærke klub FC Outlaws. Finn Jespersgaard nævner, at iset det unge stortalent i Brønderslev, den 17-årige Anders Kjær, fik sat sit præg på kampen med mange store redninger. Han blev da også valgt som kampens spiller af sine holdkammerater. Ellers var det en stor holdindsats, som gjorde, at Outlaws ikke fik lov til at løbe fra BBC. Træner Finn Jespersgaard er da forståeligt også meget stolt af sine spillere, og han betragter dagens resultat som en lille sejr, og han håber, at gejsten er til stede i den kommende weekend, når Brønderslev skal på besøg i hundehuset, for at spille mod Bulldogs. - Det kunne jo være vi kunne overraske, siger Finn Jespersgaard. sÅrets opstartsfest i klubhus blev ekstra festlig med det fine resultat. Brønderslevs målscorere var: Nikolaj Kindberg, Martin Landgrebe og Kasper Agerbæk.