Nederlag til Norge - HSH-profil ude

Norge 26. september 2002 00:30

Det danske herrelandshold i håndbold måtte skuffende se sig slået med 25-24 af Norge i trenationersturneringen i Øystese, Norge. Landstræner Torben Winther var da heller ikke helt tilfreds med resultatet, men gav holdets manglende bredde en del af skylden. Ingen af de tre HSH-spillere, Christian Back for Danmark og Håvard Tvedten samt Børge Lund for Norge, gjorde væsen af sig. Christian Back fik kun en halv snes minutter på det danske hold midt i anden halvleg uden at komme på scoringslisten, mens fløjkollegaen Håvard Tvedten var på banen i omkring halvdelen af kampen og bidrog til den norske sejr med to scoringer uden at yde nogen prangende indsats. Børge Lund måtte nøjes med en plads på tilskuerpladserne, og han er tvivlsom til Aalborg HSHs kamp mod Fredericia på lørdag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...