Håndbold

Nederlag til Team Ø

Team Østvendsyssels herreynglinge i håndbold forpassede muligheden for at konsolidere klubbens andenplads i herreynglingedivisionen, da holdet tirsdag aften i Dronninglund Idrætshal for anden gang i sæsonens løb tabte til Østjysk HK - denne gang med 23-25. Hjemmeholdet kom skidt fra start og var kun foran én gang i kampens løb - ved 1-0. Team Ø fulgte dog med til 7-8, men så tog gæsterne afstand. I anden halvleg spillede Team Ø sig igen op, og langsomt svandt gæsternes forspring ind, indtil de sidste minutter blev spændende, da Team Ø reducerede til 22-23 - for så at brænde et straffekast. Herefter øgede gæsterne igen til slutresultatet 23-25. Topscorer for Team Ø blev Marco Botin og Mike Pedersen med hver otte mål.