Fodbold

Nederlag til VK-hold i begge topopogør

BRØNDERSLEV: Med nederlag til såvel HIK B som Nordre 66, Hjørring tabte VK, Vendsyssels bedste volleyballherrer terræn i toppen af danmarksserien, og det er således fortsat uvist, om holdet har styrke nok til at sikre oprykning til 2. division. Akkurat som i første turneringshalvdel tabte VK Vendsyssel 0-3 i begge kampe, men det skal dog siges at der var klar fremgang at spore på VK-holdet, der i alle seks sæt var i stand til at presse modstanderen. Trods nederlag er VK Vendsyssel forsat på tredjepladsen, men den må nu deles med LKB, Gistrup, der lige som VK-holdet har kæmpet sig op på 12 point. VK Vendsyssels første kamp var mod HIK B, der er suverænt tophold i danmarksserien, og efter weekendens spillerunde forsat har med maksimumpoint, idet de også besejrede Nordre 66 ved stævnet i Hjørring Seminariums Idrætshal. VK Vendsyssel tabte kampen med cifrene 25-27, 19-25 og 17-25. VK var tæt på at bringe sig foran 1-0 i dette opgør efter flere solide føringer i første sæt, men til slut viste HIK, at det ikke er tilfældigt, at de fører rækken. - Mod HIK virkede vores servepres ganske godt, og ind imellem spillede vi også stærkt i forsvaret. Vi er stadig ikke stabile nok over en helt kamp, og eget bundniveau er tillige for lavt. Vi gjorde det dog væsentligt bedre end sidst, vi mødte HIK, fortæller VK-træner Jacob Jensen. Mod Nordre 66 tabte VK Vendsyssel med cifrene 22-25, 19-25 og 19-25, og igen var det en indsats med opløftende momenter, set med VK-øjne. VK Vendsyssel var tættest på i kampen tredje sæt, hvor holdet en overgang førte 15-13. Nordre 66 fik dog vendt billedet ved at bringe sig foran 22-18, og i den kamp blev det til sidst afgørende, at VK ikke kunne få modtagelserne til at fungere optimalt. - Vi er stadig med i oprykningskapløbet, og i og med vi atter har fået rutinerede Jan Ramlov med på holdet skal vi ikke afskrives. Vi skal forsat arbejde seriøst til træning, og sker det, vil jeg også mene, vi er i stand til at videreudvikle vort spil, fastslår en forholdvis tilfreds VK-træner, Jacob Jensen, der ikke selv var på banen, men nøjedes med at styre VK-tropperne fra udskiftsningsbænken. P.S.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst