Nederlag

DK-SKAT:Det er tit svært at være politiker, men for Lene Espersen (K) må det have været meget svært at skulle fremlægge resultatet af den nye skattereform, som reelt er en skatteomlægning. Som konservativ har Lene Espersen gang på gang bedyret, at målet var at fjerne topskatten. Men udover at støtte Venstre i at bevare skattestoppet (der forhindrede andre partier i at være med), er der intet konservativt fingeraftryk i denne pakke. Man må dog beundre hende for at kunne bevare grimassen. Men et kæmpenederlag må det være for alle konservative.