EMNER

Nedgradering er et bølgeskvulp

15 internationalt kendte storbanker får ringere karakter af Moodys. Men det vil ikke få direkte betydning for danskerne

15 storbanker er nedgraderet af Moodys. Det får ikke direkte betydning for danskerne - men den globale økonomi er påvirket. Arkivfoto

15 storbanker er nedgraderet af Moodys. Det får ikke direkte betydning for danskerne - men den globale økonomi er påvirket. Arkivfoto

DANMARK:Ratingbureauet Moodys har skåret i kreditværdigheden i 15 af verdens største banker som Deutsche Bank, Credit Suisse og Goldman Sachs. Men det kommer ikke til at påvirke danskerne synderligt.

- Det her komme ikke til at betyde specielt meget for hr. og fru Danmark. Det vil få en effekt på verdensøkonomien - men danskerne vil ikke blive direkte ramt, siger Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS København.

Opad bakke for bankerne

Jesper Rangvid påpeger dog, at det får en betydning for de berørte institutioner.

- Det bliver dyrere for dem at drive deres forretning, når de skal ud og låne på kapitalmarkederne, siger professoren.
- På den anden side kan det måske få nogle af bankerne til at styrke sig, så de bedre kan modstå risikoen i forbindelse med kapitalmarkedsaktiviteter. Det kan i sidste ende gøre bankerne bedre.

Kritiserer nedgradering

Moodys nedgradering bliver mødt med kritik flere steder fra. Mange mener, at den er bagudskuende. Det er nemlig de internationale finansinstitutioners handel med finansielle aktiver, der er årsagen til nedgraderingerne.

- Det er lidt overraskende, at Moodys grund til at nedgradere er den, der skabte den finansielle krise i de amerikanske banker i 2007-08. Så man kan sige, at nedgraderingen kommer lidt sent, mener Jesper Rangvid.
- Hvis Moodys derimod havde peget på problemer i eurozonen og verdensøkonomien, så kunne man måske have kunnet forstå det.

Det får indirekte betydning

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) påpeger, at de nye nedgraderinger betyder noget for temperaturen på økonomien globalt.

- Hver gang der kommer ændringer i kreditvurderingerne så betyder det noget. Ikke kun konkret for det finansielle institut det går ud over, men også for hele atmosfæren, siger hun.ritzau

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.