EMNER

Nedgravet gevær ved HA-fest

KØBENHAVN:Politiet fandt under en razzia et fuldautomatisk gevær af typen M75 gravet ned nær Hells Angels klubhus på Industrikrogen i Ishøj. I klubhuset var et stort antal rockere fra HA og støttegruppen AK81 samlet, og politiet var derfor mødt op og gennemførte visitationer i området. Politiet fandt ikke noget på folk, men en politihund fik snuset sig frem til det nedgravede gevær. /ritzau/