EMNER

Nedrigt

Den seneste valgkamps vigtigste emne var spørgsmålet om de afviste irakiske asylansøgere, som Irak ikke vil modtage.

I øvrigt tør asylansøgerne slet ikke rejse hjem, så længe borgerkrigen fortsat pågår. På det seneste er den endog skærpet voldsomt. Anders Fogh mente ellers sidste år, at konflikten var afdæmpet. Derfor trak han de danske soldater hjem. (Hans egentlige begrundelse var, at der ikke længere var støtte til et dansk militært engagement i Irak blandt vælgerne). Helle Thorning vandt som bekendt stort de to gange, hvor hun mødte Fogh i tv i valgkampen. Men da han kørte asylsagen frem, mistede hun terræn. VK og DF og flertallet af vælgerne er tilsyneladende fortsat af den mening, at de afviste asylansøgere og deres børn skal køres ned psykisk ved at holdes ude af et normalt liv, inden de måske engang kan sendes tilbage. Forleden ville en EU-delegation tale med integrationsminister Birthe Rønn Hornbech om de afviste asylansøgere. Men dette kristelige og næstekærlige kvindemenneskeafviste at tale med delegationen og afviste at udtalte sig til tv. Hvor er det dog nedrigt.