Nedrykkere satte Hjallerup på plads

Odder var en for stor mundfuld for Hjallerup

Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

HJALLERUP:Det blev ikke overraskende uden pointmæssigt udbytte, da Hjallerup lørdag var i aktion herrernes 1. division i håndbold.

Hjemme i Hjallerup måtte oprykkerne således se sig besejret af Odder, der i sidste sæson rykkede ned fra landets bedste række.

Østjyderne førte fra start til slut og vandt til sidst med overbevisende 25-19 efter en pauseføring på 14-8.

- Vi kom hurtigt bagud med fem-seks mål, og det plagede os resten af kampen. Men jeg vil komplimentere spillerne for en stærk arbejdsindsats, for de gav aldrig op. Vi har stadig uhyre svært ved at lave mål i det etablerede angrebsspil, men til gengæld ser vores kontrafase bedre ud, lyder det fra Hjallerup-træner Jacob Voldby.

Joakim Christensen blev Hjallerups topscorer med seks fuldtræffere.

Nederlaget betyder, at Hjallerup fortsat er næstsidst i 1. division.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.