Nedrykkere tørner sammen i aften

BRØNDERSLEV: Det er kampen om at undgå at ende på sidstepladsen i kredsen, der udkæmpes, når håndboldherrerne fra Brønderslev IF og Hjallerup IF spiller deres indbyrdes opgør i 3. division i aften i Brønderslev Hallen. Begge hold er allerede dømt til nedrykning, idet hveret af holdene har to point for 15 kampe og begge hold har haft en elendig sæson. Brønderslev har fået sine to point 30. oktober 2005, hvor hoidet besejrede Strandby-Elling med ét enkelt mål, og Hjallerup har sine to point fra sidst, da BI og HIF mødte hinanden i Hjallerup Idrætscenter 27. november 2005, hvor HIF vandt med 38-29. Uanset hvem af de to hold, der trækker det længste strå, har den nye storkommune ikke noget herrehold i 3. division i næste sæson, medmindre Dronninglund IF, der fører jyllandsserien står distancen og rykker op. Brønderslev og Hjallerup rykker i hvert fald ned i jyllandsserien. olaf