Terrorisme

Nedsat erstatning i terrorsag

KØBENHAVN:Den 19-årige EH, der ad to omgange er blevet frifundet i forbindelse med terrorsagen fra Glostrup, har fået nedsat sin erstatning til 1,1 millioner kroner i stedet for de 1,4 millioner, som byretten oprindeligt havde tilkendt ham. Den 19-årig blev i 2005 anholdt af Politiets Efterretningstjeneste (PET) og var sammen med flere andre mistænkt for at samarbejde med de to mænd, der senere blev dømt for terror i Sarajevo i Bosnien. EH blev frifundet i landsretten, men Rigsadvokaten valgte at lade sagen gå om, fordi han mente, at der var kommet nye beviser frem i sagen. Også i anden omgang blev EH frifundet./ritzau/