Nedslående debat

Som dreng oplevede jeg at sidde hjemme i køkkenet, da min mor en eftermiddag kom hjem med en fyreseddel i hånden.

Arbejdsløshed 18. december 2011 05:00

Enhver, der selv har oplevet at blive fyret, eller at éns nærmeste har været ude for det ved, hvor ondt det gør, hvor tilsidesat man kan føle sig som arbejdsløs, og hvor inderligt man håber, man kunne ændre situationen. At have et job, noget at stå op til om morgenen, nogen der regner med en - alt det betyder kolossalt meget for langt, langt de fleste af os. Derfor er det efter min mening nedslående, at vi i de seneste uger har oplevet en sand kampagne af mistro mod arbejdsløse danskere. De gider nok ikke arbejde. Og kan det overhovedet betale sig at arbejde i Danmark, har det heddet i avisartikel efter avisartikel. Højreorienterede ideologer, såsom Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance, er gået forrest, men medierne har i den grad også spillet med på denne mistænkelighedsmelodi. Der er blevet tegnet et uhyggeligt ondskabsfuldt billede af arbejdsløse som nasserøve. Efter min mening er det både lavt og usmageligt at sparke til folk, der ligger ned i forvejen. Det er skuffende, at vi i 2011 skal have denne debat. Skal vi i Danmark tilbage til en situation, hvor selv de mest usle arbejdsvilkår skal accepteres, fordi der ikke er noget alternativ? Skal vi ned på 25 kroner i timen, eller hvor langt vil vi have timelønnen ned? Går vi først med på den galej, at ingen offentlig ydelse må være højere end nogen løn, går vi jo med på den præmis, at en arbejdsgiver kan underbetale sine medarbejdere lige så tosset han eller hun ønsker. Efter min mening må udgangspunktet være, at offentlige ydelser sikrer, at arbejdsløse kan overleve på et rimeligt og anstændigt niveau. De skal ikke opleve at blive sat ud af deres lejlighed, fordi de ikke har råd til huslejen, deres børn skal kunne få vintertøj om vinteren og kunne gå til spejder eller fodbold. Derfor er jeg stolt af, at landets nye regering som noget af det første fik afskaffet de fattigdomsskabende ydelser, såsom kontanthjælpsloftet. Det er jo på ingen måde luksus at være på kontanthjælp. Slet ikke. Det skal det heller ikke være. Men man skal kunne forsørge sin familie. At medierne så kan finde en eller anden arbejdsgiver frem, der betaler så dårlig en løn og behandler sine folk så uanstændigt, at ingen ønsker et job der, skal da selvfølgelig ikke få os til at udhule vores velfærdssamfund, fordi vi synes folk skal tvinges til at arbejde hos en sådan arbejdsgiver. Hvis det først bliver udgangspunktet, ender vi som et u-land. Et af mine politiske forbilleder og min mentor i det daglige arbejde på Christiansborg, Mogens Lykketoft, sagde det utroligt rammende og præcist i sin tale, da han forleden kunne fejre 30 års jubilæum i Folketinget: "Vi har ikke, og vi skal ikke have et samfund, hvor man selv kan vælge at gå på dagpenge eller kontanthjælp. Men vi skal heller ikke have et socialt sikkerhedsnet, der ligger så lavt, så selv den usleste løn giver mere. Den, der aldrig har fået fodfæste eller som mister sit job, skal ikke trykkes ned i armod, men have et godt tilbud, han eller hun ikke kan afslå, om igen at komme i gang. Vi skal ikke få folk i arbejde ved at sænke mindstelønnen og de sociale ydelser, men ved løfte menneskers kvalifikationer op til at de kan få en anstændig løn. Det er min faste overbevisning og noget jeg har kæmpet for i alle årene og fortsat vil kæmpe for".

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...