EMNER

Nedtælling for nyt ungdomshus

Politi gør klar til at fjerne de unge i dag

KØBENHAVN:Timerne er talte for Københavns nye ungdomshus. Inden dagen i dag bliver til tirsdag, skal de unge være ude og væk fra den besatte bygning på Dortheavej. - Vi påregner at gå ud i morgen (mandag red.) og bede dem forføje sig, hvis de ikke allerede har gjort det, sagde politiets talsmand, Flemming Steen Munch i går. På et pressemøde i går meddelte de unge, at de ikke ville forlade Dortheavej frivilligt. Omvendt ville de heller ikke forsvare sig voldeligt. - Vi håber, de mener det. Hvis de skal overleve på noget, skal det vel være på sympati. Og det får de vel ikke, hvis de begynder at anvende de midler, som vi tidligere har set. Så det er i alles interesse, at det her bliver betragtet som en happening, siger Flemming Steen Munch. Husets ejer, De Forenede Ejendomsselskaber, har bedt politiet om at få de unge ud. Og på Rådhuset er der heller ikke megen forståelse for de unges nye husbesættelse. - Det er under ingen omstændigheder acceptabelt at besætte huse, hvad enten de står tomme eller ej. Det er ikke særlig konstruktivt, når vi har sagt, at vi godt vil føre en dialog gennem fonden, siger overborgmester Ritt Bjerregaard. Set fra de unges synspunkt er det for snævert kun at se på, hvad der kan gøres for at sikre ét ungdomshus i hovedstaden. Det er tværtimod brug for mange flere. - Vi vil beholde Jagtvej 69, vi vil have Dortheavej 63 og Brandstationen på Jagtvej 155D. Og vi vil have el, vand og varme, lød det fra talsmanden Anna. - Det er ikke krav, vi stiller for at være flabede. Det er tvingende nødvendigt at have brugerstyrede huse, supplerede den 26-årige lærerstuderende Mads. /ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst