Aalborg

Nedtælling til skagensløb

Skagensløbet er en flot og sund oplevelse.

Skagensløbet er en flot og sund oplevelse.

SKAGEN:I aften klokken 18.30 med start på Gl. Landevej ved Skagen er sidste chance for at fortræne - fælles - til årets store motionsløb på toppen af Danmark. På søndag med start klokken 11 løbes Skagensløbet nemlig for 28. år i træk. Det er som altid Skagen Orienterings Klub, der arrangerer, og det er fra klubbens hus og området på Gl. Landevej, starten går. Løbet har siden første udgave i 1979 udviklet til at være en festlig begivenhed, hvor det naturligvis handler om at løbe, men i høj grad handler det også om at være en del af det fællesskab. Der plejer at komme i nærheden af 1000 deltagere ikke kun fra Skagen-området, men også fra Århus, Aalborg, vore nordiske nabolande og det nære område i Nordjylland. Deltagerne får oplevet en stor og vigtig del af Skagens natur med sand i skoene, sved på panden og tryk på musklerne i op- og nedturene i klitterne i det utrolig smukke område i Skagen Klitplantage med Den Tilsandede Kirke stolt placeret midt i det hele som vidnesbyrd om barsk natur. Der er to ruter at vælge imellem. 12 kilometer løbes på først to kilometer asfalteret skovvej og siden på blødere skovbund og sand i klitterne. Det er blandt andet på “Postmesterens Bakke”, der er en udfordring af de og tunge. Ruten på seks kilometer er ikke så bakket og sandet. Der er som altid mulighed for tilmelding fra klokken 9 søndag morgen.