Sport

Nedtur for Berggreen i Tyskland

Den tidligere Hobro-angriber får stoppet sin målstime hos Eintracht Braunschweig

Arkivfoto: Michael Bygballe

Arkivfoto: Michael Bygballe

BRAUNSCHWEIG:Pilen har kun peget opad, siden Emil Berggreen i januar forlod Hobro IK og tog turen til Eintracht Braunschweig i den næstbedste tyske fodboldrække.

Forårets præstationer betød, at flere klubber i Bundesligaen viste deres interesse i sommerens transferrude. Angriberen har også holdt stilen i den nye sæson hos Braunschweig. Fire mål er det blevet til i sæsonens første ni ligakampe, men den stime bliver nu stoppet.

Tidligere på ugen slog Emil Berggreen skulderen i en kamp mod Greuther Fürth, og den koster ifølge klubbens hjemmeside den 22-årige dansker en pause på to uger.

Skaden kan paradoksalt nok være den chance, som en anden tidligere Hobro-angriber, Mads Hvilsom, har gået og ventet på. Han har blot fået to korte indhop siden skiftet til Tyskland i sommer.

- Alle har chancen for at udnytte skaderne til at gøre opmærksomme på sig selv. Det gælder også Mads, siger cheftræner Torsten Lieberknecht.

Mads Hvilsom spillede forleden for klubbens andethold i Regionalligaen, hvor han kom på måltavlen i et opgør mod Hamburger SV.

Eintracht Braunschweig satser stort på at række på i Bundesligaen til sommer, men sæsonstarten har været noget svingende med 14 point i ni kampe og en aktuel femteplads til følge.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst