Nedtur for Blokhus i Brabrand
De blåblusede fik stoppet sejrsstimen på udebane
Opdateret 24. maj 2022 kl. 08:29
BRABRAND: Efter en flot sæsonstart med to 3-1 sejre i de første kampe i 2,division vest, gik det galt for Blokhus FC i udekampen mod Brabrand, der havde åbnet sæsonen med en sejr og en uafgjort. Hjemmeholdet viste sig at være lige så stærke som frygtet og vandt 2-0. De afgjorde reelt kampen i slutningen af første halvleg. I det 38.minut scorede Sebastian Pingel og to minutter senere blev Blokhus FC’s målmand Simon Enevoldsen noteret for et selvmål. Anden halvleg bød ikke på nogen scoringer og dermed var sæsonens første Blokhus-nederlag en realitet. Holdets næste kamp er på lørdag hjemme, hvor Middelfart kommer på besøg.