Aars

Nedtur for oprykningskandidater

{ AARS: Lidt skuffende måtte Aars IK nøjes med uafgjort 1-1 mod Aabyhøj IF fra den nederste del af rækken. - Det var ikke tilfredsstillende, det vi leverede i 1. halvleg, så jeg lavede en del omrokeringer til 2. halvleg, siger Aars IK’s træner Jens Overgaard. I første halvleg bød hjemmeholdet ind med langt mere end Aars-spillerne, der fik en kold douche, da Aabyhøj bragte sig foran 1-0 et minut før pausen. Trods et stort overtag kom Aars ikke til de store chancer i anden halvleg. I kampens sidste kvarter fik Aabyhøj fire gule kort, hvilket Benny Bojer udnyttede med sin udligning til 1-1. Kort før tid var hjemmeholdet tæt på at give Aars endnu en nedtur, men Simon Lyngsø fik reddet på stregen i en kamp, hvor Aars langt fra lignede en oprykningskandidat.