Nedturen fortsatte for piraterne
Drømmestart i Herning rakte ikke til point

Ronny Larsen kunne ikke føre Pirates til point. Arkivfoto: Lars Pauli
HERNING:Aalborg Pirates fik ikke nogen umiddelbar sportslig effekt af fyresedlen til Heikki Mälkiä.
Godt et døgn efter skilsmissen med den finske cheftræner stod Ronny Larsen og Martin Struzinski i fællesskab ved trænerroret i Herning, hvor hjemmeholdet vandt 4-3.
Pirates fik ellers en ønskestart med en træffer efter to minutter, men Herning svarede igen med to hurtige overtalsscoringer.
Siden var hjemmeholdet i teten med føringer på 3-1 og 4-2, men efter reduceringen til 4-3 pressede Pirates hårdt for at fremtvinge forlængelse.
Alex Leavitt, Marc Derlago og Matt Pope scorede for aalborgenserne.
10 dages pause
Mens Pirates-ledelsen jagter en permanent trænerløsning, kan truppen sunde sig i halvanden uge oven på nederlag i syv af de otte seneste kampe.
På grund af næste weekends landskampe mod Norge ligger ligaen stille indtil 12. november, når aalborgenserne spiller ude mod Odense.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.