Nedturens gode sider

NORDJYLLAND:Den verdensomspændende finanskrise er ikke sjov for ret mange, men for den menige forbruger uden store aktieposter, andre massive investeringer og stor gæld i klemme fører den aktuelle krise trods alt lidt godt med sig i disse uger. Den svage verdensøkonomi betyder, at priserne på helt basale varer falder for tiden. Fordi de nationale økonomier har tabt pusten, falder den globale efterspørgsel. I halen på den udvikling er priserne på supermarkedernes fødevarer blevet lavere – vel at mærke efter en længere periode med stigende fødevarepriser. Den amerikanske – og dermed også den globale – økonomi følges som regel med olie- og benzinpriserne, der i de senere år er steget og steget i takt med, at forbrugerne har fået flere penge samt større og mere benzintørstige biler. Men som priserne følges ad i opgangstider, følges de også den modsatte vej. I år har benzinpriserne til tider ligget omkring 12 kroner per liter, men nu kan du tanke 95 blyfri til omkring en flad tier literen mange steder. Som i tilfældet olie og benzin holder også priserne på andre typer af energi sig i ro. Fjernvarmepriserne vil ikke umiddelbart stige i den kommende fyringssæson, lige som el og vand heller ikke ser ud til at blive dyrere. Boligejere kan tage det roligt Generelt bør gennemsnitsdanskeren og den lille investor slå koldt vand i blodet. Krisen er langt fra den første, og der vil sandsynligvis komme flere, men de slutter altid på et tidspunkt. Boligejere bør især tænke sig om og ikke gå i panik. Boligpriserne falder ganske vist, men det tab betyder først noget for dig, hvis du sælger din lejlighed eller bolig. I gennemsnit bor en husejer 22 år i sin bolig, og i løbet af den periode vil priserne som oftest rette sig tilbage i deres gamle leje efter prisfald. Skal du sælge din bolig nu, vil din nye ejerbolig jo sandsynligvis også være blevet billigere de seneste måneder. Vi holder på pengene På hvilke varetypers priser kan det så til gengæld ses, at krisen kradser i økonomien? Indtil videre mærker blandt andre køkkenfirmaer og bilforhandlere, at danskernes købelyst efter luksusvarer er faldet, og at de derfor nu holder mere på pengene end for blot få år siden. Både stationcaren og samtalekøkkenet får lov at tjene familierne længere, inden de bliver skiftet ud med yngre modeller. De sparede penge får lov at blive stående som en gardering, hvis krisen varer længe. Her vil de trække højere renter, da mange banker har hævet indlånsrenterne flere gange i år. Bankerne har dog også hævet renterne på udlån som følge af finanskrisen, så forbrugere med gæld vil mærke den negative effekt af krisen, at de betaler højere renter på billån, kassekredit og andre typer gæld. De lavere priser på energi og fødevarer som en gunstig effekt for hverdagsdanskerne er sandsynligvis et øjebliksbillede. Bider krisen sig for alvor fast og udvikler sig til en længerevarende recession, vil den føre stigende arbejdsløshed og lav lønvækst med sig. I det tilfælde vil krisen så i sidste ende have en meget negativ effekt for mange danskere, der vil stå uden job og indtægt.