Nedyryddere skal møde nedrykkere

Dronninglund 6. oktober 2002 08:00
Ø. BRØNDERSLEV: Nedrykkerne på Ø. Brønderslev Idrætsforenings serie 2 damer i håndbold får - som herrerne - en vanskelig sæsonstart, når de i eftermiddag besøger Dronninglunds førstehold, der i øvrigt også er nedrykkere. ØBI har op til sæsonen måtte ændre på et par pladser i forhold til sidste sæson. Tina Sloth er vendt tilbage til klubben efter i sidste sæson at havde spillet i Hjørring. Samtidig er ynglingespillerne Lisa Kristensen og Julie Drustrup klar til at gøre en indsats for holdet. Klubben har modsat mistet Anette Christensen, der læser i Århus, medens Louise Dreiberg spiller i Brønderslev. ØBI har fået ny træner i Jens Holt. Han roser spillerne for en enorm træningsindsats og mener, at ikke mange hold kan gøre dem det efter. Jens Holt kan dog ikke vurdere sit holds chancer i kredsen. Han kender ikke de øvrige holds styrke og vil derfor gerne vente nogle runder, inden han udtaler sig om det. Holdet har dog spillet lutter træningskampe mod serie et-hold, der alle har ført til sejr. obj
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...