Nej’et til autocampere prøves
Kommunen er ikke tilfreds med nej fra Naturstyrelsen

Mikael Klitgaard (V). Arkivfoto Kim Dahl Hansen
BRØNDERSLEV/ASAA:Det nej, som Brønderslev Kommune har fået fra Naturstyrelsen til en autocamperplads i Asaa, er kommunen ikke tilfreds med. Derfor går Brønderslev Kommune nu sammen med Asaa Havn og Asaa Camping til Natur- og Miljøklagenævnet med en samlet klage.
- Det kan ikke genere nogen, at der bliver en plads til fem autocampere i Asaa. Det er helt hen i vejret, at Naturstyrelsen siger nej til det.
- Normalt er jeg imod, at kommunen klager. Men denne sag er så grotesk, at jeg synes, det er nødvendigt, siger formand for miljø- og teknikudvalget, Mikael Klitgaard.
Naturstyrelsen henviser til strandbeskyttelseslinjen, og frygter, at et ja kan danne præcedens.
- Her er der tale om en plads inde mellem nogle bygninger. Det kan da ikke genere nogen, siger Mikael Klitgaard.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.