EMNER

Nej-kommentarer

Skovbegravelse på pladsen i Sæbygaard Skov.
Foto: Peter Broen

Skovbegravelse på pladsen i Sæbygaard Skov. Foto: Peter Broen

Villy Møller, Frederikshavn: Nuværende begravelseslov § 2 siger: "Begravelse skal ske på folkekirkens kirkegårde eller andre af kirkeministeren godkendte gravpladser". § 3 om ligbrænding: "Asken skal nedsættes på en af de i § 2, stk. 1, nævnte begravelsespladser eller anbringes på et andet af kirkeministeren godkendt sted". Jeg mener ikke, der skal ske lovmæssig udvidelse af af rammerne for det mulige. Derimod mener jeg kirkeministeren kan godkendelse et afgrænset skovareal som begravelsesplads, hvis det skulle være et stærtk ønske. Søren Kristiansen, Frederikshavn: Kommunerne sælger for tiden ud af sine besiddelser og det kan vel også komme til at gælde deres skove. Er det så ikke nok for en privat skovejer at vedkommende skal give offentligheden ret til at færdes i skoven ? Store skove er i dag virksomheder, og hvad nu hvis der kommer en stor skovmaskine kørende der pløjer urner op. Nej det bliver for bøvlet ? På en kirkegård er der fred og ro, det er der ikke garanti for i skoven. Susanne Christophersen, Skagen: Jeg er tilhænger af at man kan få spredt sin aske udover havet, men for mig vil det være helt anderledes med en urnenedsættelse midt i fri tilgængelig natur benyttet af os alle. En urne skal nedsættes på bestemte steder med opsyn uden chance for at hunde, børn eller vilde dyr kommer til at grave dem op. Morten Karnøe, Skagen: Ønsket om skovbisættelser ¿ og den kommende lovmæssige mulighed herfor ¿ er i høj grad i overensstemmelse med tidens fremherskende individualisme. Vi vil alle gerne være noget særligt og endnu vigtigere så vil vi gerne have, at alle andre ved vi er noget særligt. Vores begravelse er nu blot endnu en mulighed herfor. Selvom, der kan gemme sig meget æstetik i tanken om at hvile under et af skovens ranke træer, så er det dog blot en momentan tanke undfanget i tidens ånd. Huskes bør det, at i døden er vi alle lige ¿ og til den tid også ligeglade. Margrethe Vejby, Aalbæk: Det er misvisende når I skriver begravelser. Når det drejer sig om urnenedsættelse er det bisættelse. Blot til orientering. Jeg er modstander af ændring af loven. Lars Christensen, Frederikshavn: Begravelser hører hjemme på en kirkegård Karen Nannastad, Frederikshavn: Jeg er enig med Frederikshavn Kommunes afgørelse, idet også jeg finder, at der er tilstrækkelige ordninger, dvs. kirkegårde. Kirkegårdene er steder, hvor alle uanset trosretning eller mangel på samme kan blive begravet, og på vore kirkegårde er der mange muligheder for individuelle ønsker - men alligevel inden for givne rammer. Måske er ønske om skovbegravelser udtryk for mangel på solidatitet med alle andre dødelige. Man vil gerne være anderledes, måske lidt romantisk, og være medarrangør af sin egen bortgang i stedet for at være lige som alle andre. Jørgen Christensen, Frederikshavn: Det vil være meget uoverskueligt og vi risikerer at dyrene spreder rester og aske rundt i skovene. Jørgen Chr. Jensen, Frederikshavn: For mig, som et døbt, kristent menneske er et gravsted, et sted hvor der kan mediteres i respektfulde, rolige omgivelser, hvor generationskløfterne kan udfyldes og hvor børnebørn / oldebørn kan inspireres til at spørge om dette eller hint om deres aner. Jan Kiis, Frederikshavn: Gennem århundreder har der været tradition for fælles gravpladser uanset kultur. Hvis denne tradition ophæves, vil det så ikke bevirke en langsom nedbrydning af følelsen af fællesskab/tilhørsforhold til familie, nation eller andet? Og hvad kan det så føre med sig af samfundsændringer. Personligt berører det mig dybt at færdes på kirkegårde. Jeg kommer der for et formål - respekt for afdøde. Hvis jeg tager på vandring i naturen har det et andet formål. Møde med mindesten i naturen ligesom gør mig vemodig. Henrik Rosenberg, Frederikshavn: Jeg er enig med flertallet i plan- og miljøudvalget i dette spørgsmål. Desuden kan jeg ikke lide tanken om, at der oprettes begravelsespladser rundt om i naturen med eller uden mindeplader, sten og lignende. Denne gang er det skovene. Hvad bliver det næste? Der må være mere relevante emner, befolkningen kan beskæftige sig med. Hanne Diemar Heilmann, Skagen: Min begrundelse for at der ikke skal gives tilladelse til gravpladser i skove eller lignende er af den simple grund, at man kan med lovgivningen nok så anonymt blive placeret, der hvor man gerne vil via ansøgning. En vis restriktion og dermed respekt for en gravplads bør altid være tilstede og selv på de etablerede kirkegårde mangler man ofte dette. Med løvfaldstanken vil dette ikke blive bedre. Alt for mange steder, hvor man har givet tilladelse til en gravplads vises, fremvises mere attraktionen end just respekten for gravstedet.. Derfor skal vi beholde reglerne som de er nu. Gunner Mortensen, Frederikshavn: Jeg mener ikke vi skal til at grave folk ned ude i skoven, så vil ræven jo bar begynde at grave ligene op. Vi har kirkegårdene til dette, ellers bliver det noget rod. Det kan heller ikke være meningen at folk der går tur ude i skovene skal gå at se på gravsteder. Dag Johansen, Ålbæk: Skovbisettelser er like unødvendig og feil som å ha prester hoppende fra fly og å være neddykket på 30 meters dyp for vie vordende ektepar som ønsker å vise fram sin hobby... Finn Larsen, Gærum: Er det ikke en egoistisk tankegang man vil have denne sidste vilje. En gåtur i skoven skal ikke medføre at man støder ind i nogle gravsteder. Vi har nogle smukke urne gravsteder/urne haver.